Vores kontor og faciliteter
Kontorpladser i stemningsfuld villa på det tidligere
Københavns Kommunehospital – overfor søerne og tæt på S-tog og metro
I en af de oprindelige villaer på det tidligere kommunehospital midt i København ligger KBHBASE.
Med metro og S-tog i gå-afstand, adskillige buslinjer lige udenfor døren og nemme tilkørsels- og parkeringsforhold for bil har vi den optimale placering for et københavnerkontor.
Vi råder over hele villaen med kontorpladser på to etager og en dejlig, stor tagterrasse.
Fra tagterrassen er der en pragtfuld udsigt over søerne og på solrige dage et skønt udgangspunkt for at knytte faglige og sociale relationer i en kaffepause og lave fælles aktiviteter.
Vi er nabo til Københavns Universitet, hvor vi har mulighed for at benytte kantinen. Hvis du selv har mad med, kan du tilberede den i et af vores egne køkkener.
Faciliteter
- 3 mødelokaler
- Køkken på hver etage samt fælles frokoststue
- Mulighed for at bestille mødeforplejning
- Tagterrasse med skøn udsigt over søerne
- Mulighed for parkering
- Adgang til kantine i nabobygningen
En villa med historie
KBHBASEs villa blev opført som en del af Københavns Kommunehospital i 1858-63.
Villaen er tegnet af arkitekten Christian Hansen, og var i brug i hospitalsregi frem til kommunehospitalet blev nedlagt 1. maj 1999.
I modsætning til de andre bygninger på Kommunehospitalet er villaen ikke fredet.
KBHBASE har holdt til i villaen siden 2012.
Vil du gerne vide, hvem du kan blive kollega med i KBHBASE?
Kontakt KBHBASE
Ønsker du en kontorplads hos KBHBASE eller har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte os og høre mere. Vi er fleksible og ser frem til at høre fra dig.